Hasle

Aggressiv mand på restauration

Politiet anholdt torsdag aften en højrøstet og truende mand i Aarhus Vest.

Torsdag aften omkring kl. 22.45 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 35-årig mand, der kort forinden havde haft uønsket besøg i en restauration, hvor han arbejdede, på Viborgvej i Aarhus V. Den 35-årige mand har forklaret til politiet, at en mand ved 22.30-tiden kom ind på restauration, hvor han gik direkte op til kassen og forsøgte at tage pengene.

Den 35-årige fik dog skubbet manden væk, hvorefter manden gik hen til køleskabet ved udgangen og tog nogle drikkevarer med sig. Den 35-årige gik efter manden og fik fravristet ham drikkevarerne, hvorefter manden løb ud af butikken og trak en hobbykniv som han pegede mod den 35-årige, mens han råbte diverse trusler mod ham.

Manden løb efterfølgende hen til sin bil, hvorfra han tog en glasflaske, som han også kastede mod den 35-årige. Manden kørte herefter fra stedet. Kort efter kom manden dog tilbage og parkerede foran restaurationen. Herefter begyndte han at kaste sten efter den 35-årige, hvorefter han igen kørte fra stedet.

Kort efter kom han atter retur, parkerede på tværs af Viborgvej og begyndte igen at kaste med sten og flasker. Dette gentog sig nogle gange, og én af gangene kørte han også direkte frem mod en 35-årige, så bilen endte oppe på fortovet.

Da politiet ankom til stedet var der en del personer samlet foran restaurationen og stemningen var højrystet. Den 35-årige mand udpegede gerningsmanden, der også befandt sig på stedet, og den 35-årige mand blev anholdt og foreløbigt sigtet for forsøg på røveri.

Kommentarer