Bilbrand i Brabrand
Politi og brandvæsen blev natten til fredag kl. 00.14 kaldt til en brand i en bil på en p-plads på Gudrunsvej i Brabrand. Brandvæsnet fik slukket branden, men bilen nåede at brænde helt ud.
Ved siden af den brændte bil stod to andre biler, der havde fået knust ruderne, og de lugtede kraftigt af benzin.
Østjyllands Politi efterforsker branden som påsat og har mistanke til, at gerningsmændene også har forsøgt at antænde de to andre biler.
Har du set nogle mistænkelige personer eller køretøjer ud for Gudrunsvej nr. 66 natten til fredag, så hører Østjyllands Politi gerne fra dig via tlf. 114.
Kommentarer