Magaxin

Ensom i storbyen?

Artiklen er sponsoreret.

Det kan virke tabubelagt at snakke om ensomhed. I dag handler mange ting, om hvor stort et fællesskab man er en del af. Men selvom man måske ikke er alene i verden, kan man godt føle sig ensom. Der er ikke en korrekt kur mod ensomhed, men ensomhed kan også være noget, der kommer i bølger. Disse fifs er ikke endegyldige svar på ensomhed, men måske de kan hjælpe dig, hvis du føler dig ensom inde i storbyens travlhed.

Den trofaste ven, hunden

Et kæledyr, såsom en hund, er for mange en trofast ven, som altid er der for dig uanset hvad. Du har det store ansvar for en hund, da deres liv og velvære afhænger af din behandling af den. Modsat kan det være, at en hund er lige det, der skal til for at minimere din ensomhed, da du på den måde altid har en at komme hjem til, som er glad for at se dig. Du kan eksempelvis find din nye bedste ven her. Ikke så at sige, at et kæledyr kan løse alle dine problemer, men måske det kan motivere dig, skabe energi og måske opmuntre dig til at komme ud.

Snak med dine nærmeste om din ensomhed

Det er vigtigt at emnet ensomhed bliver aftabuiseret, for der er helt klart flere, som har oplevet det, end du lige ved. Derfor kan det være en god ide at snakke med en af dine nærmeste, om at du føler dig ensom. Måske I kan komme på nogle gode løsninger sammen, der kan mindske følelsen af ensomhed? Det vigtigste er at huske, at du er god nok, som du er, og at ensomhed ikke er en unormal ting at føle. Snak derfor med nogle, du kan betro dig til, for du opdager muligvis, at andre personer har oplevet lignende følelser selv.

Vær ikke bange for at tage initiativ

Er du dårlig til at tage initiativ til at invitere andre ud og lave noget? Så kan det være, du skal prøve at ændre på dette. Invitér kun ud til noget, du selv har lyst til at lave. Og endnu bedre, inviter andre ud til noget, du også kunne finde på at lave alene. Det værste de andre kan sige er, at de desværre ikke kan, men i det tilfælde kan du med oprejst pande lave din aktivitet selv og så bare spørge dem en anden gang. 

Kommentarer