Når vi energioptimerer gamle huse, er det godt for klimaregnskabet. Men kan vi samtidigt fastholde eller styrke de værdier, der gør den enkelte bygning til noget særligt? En ny analyse udført af Arkitektskolen Aarhus og Aarhus Universitet har samlet eksisterende viden på området og peger på udfordringer og behov for mere viden. Få resultaterne præsenteret ved et fagligt arrangement den 23. september hos Realdania.

I en ny publikation sætter forskere fra Arkitektskolen Aarhus og Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet fokus på, hvordan man kan renovere og energioptimere bygninger fra 1930 til 1974 med respekt for både klima og kulturel værdi. Analysen er led i en ny Realdania-indsats, som skal skabe forståelse for, at klimahensyn og levende bygningskultur kan gå hånd i hånd.

I analysen har forskerne kortlagt eksisterende viden, gennemført livscyklusvurderinger af klimapåvirkningen på fire renoverings-casestudier og af en lang række mulige tiltag, der kan nedsætte bygningernes energiforbrug. I tre ud af de fire eksempler var det umiddelbart muligt at reducere CO2-belastningen til under niveauet for nybyggeri med tiltag, der også fastholdt eller styrkede bygningernes bevaringsværdier. Analysen viser også, at nogle af de energisparetiltag, som vi almindeligvis anvender for at spare på driftsenergien, har en betydelig klimabelastning, når de skal udføres. Renovering og genbrug kan altså i mange tilfælde være med til at mindske klimabelastningen, men den rette løsning er ikke altid åbenlys. 

”Analysen understreger behovet for, at vi anvender livscyklusvurderinger af klimabelastningen og holder denne viden op imod en vurdering af den enkelte bygnings særlige værdier og muligheder. Det er noget som i høj grad også er – og i endnu større grad bliver – grundlag for vores filantropiske arbejde, hvor vi sammenholder økonomisk, social og klimamæssig bæredygtighed med kulturel værdi,” siger projektchef Thomas Waras Brogren fra den filantropiske forening Realdania.

Mogens A. Morgen fra Arkitektskolen Aarhus er en af professorerne bag den nye publikation, og han forklarer: 

”I 1987 tiltrådte Danmark Europarådets Granada-konvention om bevaringen af Europas arkitektoniske kulturarv. I den sammenhæng har vi i Danmark udpeget landets bevaringsværdige bygninger, som er bygninger med særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, og i henhold til konventionen er det uomgængeligt, at vi forholder os til bygningernes særlige kvaliteter i forbindelse med bygningsændringer. Det arbejde, vi nu har påbegyndt, skal gøre os alle sammen klogere på hvordan.” 

Også lektor Steffen Petersen fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet har været med til at udarbejde analysen, og han fortæller om resultaterne, at ”vores livscyklusvurderinger af energirenoveringstiltag viser, at det er muligt at reducere CO2-belastningen fra etageboliger. Men vurderingerne er usikre, så vi kan ikke altid afgøre, om renovering eller nybyggeri har den laveste CO2-belastning. Vi vil vinde meget ved at blive bedre til at kortlægge og forholde os til begrænsninger og usikkerheder ved livscyklusvurderingerne – især når det kommer til forudsigelsen af driftsfasens energiforbrug.”

Den 23. september kan du til et fagligt arrangement hos Realdania høre mere om analysen ”Bygningskultur og klima – Undersøgelser af eksisterende viden om livscyklusvurderinger og bevaringsværdier”. Til lanceringen dykker vi ned i den viden, der findes på feltet, kigger nærmere på byggerier fra 1930-1974 og deres særegenskaber samt giver et indblik i, hvordan livscyklusanalyser kan gøre os i stand til at vurdere, hvorvidt og hvordan en bygning skal renoveres. Deltagelse kan ske både ved fysisk deltagelse til arrangementet på Jarmers Plads i København og online.

Læs mere om programmet her

Om indsatsen Bygningskultur og klima

Foreningen Realdania vil gerne skabe tværfaglig viden om, hvornår og hvordan byggebranchen kan bevare og energirenovere historiske huse frem for at bygge nyt. Målet er at mindske klimabelastningen og samtidig sikre kulturarven.

Omkring 65-75% af de danske bygninger er opført før 1977 – dvs. inden vi fik energikrav ind i bygningsreglement – og omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug stammer fra den eksisterende bygningsmasse. Men også nybyggeri er problematisk, når vi ser på Danmarks klimaregnskab.

I løbet af 2021 og 2022 vil Realdania indsamle viden om klimabelastningen fra de historiske huse. Samtidig vil der blive udviklet viden om, hvordan vi kan reducere klimaaftrykket og samtidig fastholde eller endda styrke ældre bygningernes kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier. Fokus er på boligbyggeri med bevaringsværdier fra 1930-1975, som der findes mange af rundt om i landet. 

Læs mere om indsatsen Bygningskultur og klima