112

Fik andet klip i kørekortet dagen efter sin 18-års fødselsdag

18-årig havde ikke haft kørekortet længe før 2 klip og udsigten til en kontrollerende prøve kom på tale. Arkivfoto

Østjyllands Politis færdselspoliti var tirsdag eftermiddag på Ringvejen i Aarhus for at lave færdselskontrol. Det førte til tre sigtelser, to for manglende brug af sikkerhedssele og en for brug af håndholdt mobiltelefon. 

Den unge mand, der blev sigtet for at bruge håndholdt mobil, havde fået sit kørekort som 17-årig i juli, men fik allerede i september sit første klip, og tirsdag, dagen efter sin 18-års fødselsdag, fik han så sit andet klip. På sin anden dag som solobilist, uden krav om en ledsager, fik han altså et kørselsforbud og kan se frem til en kontrollerende prøve.

Kommentarer