Hasle

Fotovogn udsat for hærværk i Hasle

En af politiets fotovogne blev mandag aften udsat for hærværk i Hasle.

Mandag kl. 21.30 blev en af Østjyllands Politis ATK-biler udsat for hærværk.

Bilen holdt og målte hastighed på Hasle Ringvej, da den pludselig blev ramt af 5-10 slag med en ukendt genstand. Medarbejderen, der sad inde i bilen, så ikke nogen personer, men tilkaldte straks assistance fra en patrulje, der kort efter ankom til stedet.

Betjentene fandt en lægte, som formodes at være blev brugt til at banke på bilen. Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set gerningsmanden/-mændene. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Kommentarer