Folketinget er på vej til at vedtage en lov, der udvider muligheden for godtgørelse til asbestofre, så også personer, der får kræft, blot fordi de har boet i nærheden af f.eks. den tidligere eternitfabrik i Aalborg, kan få en godtgørelse. Vi er meget glade for, at politikerne tager ansvar for asbestskandalens ofre, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

Først var det ægtefæller og partnere til asbestarbejdere. Så var det asbestarbejdernes børn. Og nu er der endelig lovgivning på vej, der giver adgang til en godtgørelse til alle, der har fået kræftsygdommen malignt mesotheliom på grund af asbest fra en såkaldt industriel kilde, men uden at de selv har arbejdet med asbest.

Asbest er den eneste kendte årsag til malignt mesotheliom, der oftest viser sig i form af lungehindekræft.

Politikerne er stadig i gang med lovgivningsarbejdet, men efter at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) torsdag svarede på spørgsmål fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, står det klart, at detaljerne i loven er på vej til at falde på plads.

– Vi er meget taknemmelige for den nye lov. Vi kan ikke gøre de syge raske, men med godtgørelsesordningen kan vi som samfund tage ansvaret på os for brugen af et livsfarligt materiale, som har ført til uhelbredelig sygdom og død, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

Stadig ofre efter 2025

Et af de springende punkter i loven har været udløbsdatoen. Den nuværende godtgørelsesordning udløber i 2025, men da malignt mesotheliom udvikler sig over meget lang tid, vil der stadig være tilfælde efter 2025. I svaret til Sundheds- og Ældreudvalget fremgår det, at ministeren ikke er afvisende over for at forlænge ordningen.

– Det er vigtigt for Kræftens Bekæmpelse, at ordningen forlænges, så det er glædeligt. Det er vores forventning, at der desværre forsat vil være asbestofre efter 2025, og de skal også kunne få denne godtgørelse, siger Jesper Fisker.

Skolebørnsundersøgelsen

I dag kan personer, der får malignt mesotheliom, fordi de er blevet udsat for asbest på deres arbejde, få en økonomisk erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Og deres ægtefæller, partnere og børn, som er blevet udsat for asbeststøv i hjemmet, kan få en særlig godtgørelse.

I 2019 viste en undersøgelse, at personer, der som børn gik i skole eller boede i nærheden af den tidligere eternitfabrik i Aalborg, også har en øget risiko for malignt mesotheliom. Det har ført til det nye lovforslag om, at alle, der får malignt mesotheliom fra en industriel asbestkilde, kan få en godtgørelse på 170.000 kr.

Ifølge Cancerregistret var der i perioden 1997-2016 er en stigning på 50 pct. i antallet af patienter med malignt mesotheliom fra 96 til 144.

Loven om udvidelse af godtgørelsesordningen er på vej til anden behandling i Folketinget.

Fakta Asbest og kræft

• Malignt mesotheliom er en meget sjælden kræftsygdom, der kun opstår, hvis man har været udsat for asbeststøv. Sygdommen opstår hovedsageligt i lungehinderne, og derfor taler man oftest om lungehindekræft i forbindelse med asbest. Men sygdommen kan i sjældne tilfælde også opstå iandre steder, f.eks. bughinder, testikelhinder og i hjertesækken.
• Det varer typisk mellem 20 og 60 år, fra man er udsat for asbest, til sygdommen viser sig.
• Sygdommen er uhelbredelig. Et år efter diagnosen er stillet, vil kun halvdelen af patienterne være i live. Kun få pct. er i live fem år, efter at sygdommen konstateres.
• Asbest har været et meget populært byggemateriale på grund af dets ildfasthed og isolerende egenskaber. I 1954 blev asbest forbundet med lungekræft og i 1960 påvist som hovedårsag til malignt mesotheliom – alligevel blev asbest først gradvist forbudt i Danmark i perioden 1972-1986. 

Kilder: Seniorforsker Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse, og cancer.dk