Tilst

Havde ikke penge til at betale for taxatur

Natten til onsdag ved. 03.30-tiden bestilte to mænd på 28 og 31 år en taxatur fra Ryhaven i Aarhus Vest til Tuestensvej i Tilst – en tur der kostede 134 kroner. Da taxaen ankom til adressen i Tilst, sagde den ene mand, at han lige skulle ind og hente sit hævekort, hvorefter han ville komme tilbage og betale for turen.

Derefter steg begge mænd ud af taxaen og gik fra stedet, men de kom aldrig retur, og efter at have ventet i en halv times tid, kontaktede taxachaufføren politiet.

Betjentene henvendte sig på den adresse, hvor de to mænd var gået ind, og her befandt de sig stadig.

De fik besked på at få afregnet med taxachaufføren, hvilket den ene af dem forsøgte gentagne gange, men uden held idet hans kort blev afvist.

De to mænd blev i stedet sigtet for bedrageri, da de havde bestilt en taxatur, velvidende at de ikke havde penge til at betale for turen.

Kommentarer