Hvordan bekæmper jeg bladlus og dræbersnegle, kan jeg flytte stauder om sommeren, og hvorfor revner kirsebærrene? Haveselskabets rådgivning modtager hvert år tusindvis af spørgsmål fra landets haveejere. Louise Møller, der er Haveselskabets havefaglige rådgiver, giver her svar på nogle af de spørgsmål, der oftest bliver stillet i juli.

Hvordan bekæmper jeg bladlus?

Bladlus er et udbredt problem, og mange haveejere går i panik, når de ser bladlus på planterne. Men der er der ingen grund til. Et par bladlus her og der gør ingen skade, og der er mange naturlige fjender i haven som mariehøns, guldøje og fugle, som ofte tager sig af de fleste bladlus. Er det et kraftigt angreb, hvor bladlusene sidder helt tæt, kan det hæmme planten en smule og få de nye skud til at hænge lidt, fordi bladlusene suger saft fra planten, men planten dør ikke af det. Derfor er det ikke nødvendigt at bruge hverken gift eller hjemmebryggede miksturer, for man kan gøre meget med ganske små tiltag. Det er altid en god idé at spule planterne med koldt vand fra haveslangen. Det kolde gys får mange bladlus til at falde og nedsætter deres evne til at formere sig, så det går langsommere. Mange bladlus finder ikke tilbage til planten, når de er skyllet af den. Skulle der være enkelte bladlus tilbage på planten, så klarer naturen resten. Mariehøns og især mariehønelarver lever af bladlus. Larverne er sorte med karakteristiske orange prikker, og de kaldes også for bladlus-løver, fordi de spiser virkelig mange bladlus.

Er planten hårdt angrebet, fjernes de skud, hvor bladlusene sidder tæt – det er ofte i de helt unge, bløde skud i toppen af planten. Hvis angrebene sker på planter i drivhus, bekæmpes bladlusene mest effektivt ved at sætte nyttedyr ud i drivhuset, som kan holde bestanden nede – som det sker i naturen. Man kan købe nyttedyr som snyltehvepse eller guldøjelarver, som spiser bladlusene, og her skal man bare sørge for, at der er et overtal af bladlusens fjender i drivhuset.

Læs mere her.

Kan jeg plante stauder om sommeren?

Der er intet i vejen for at plante stauder eller andre planter midt på sommeren, men du skal være forberedt på, at det bliver mere besværligt for dig at gøre det netop nu, især hvis det bliver en varm sommer uden meget regn. Nyetablerede planter har et begrænset rodnet, og de kan derfor ikke selv søge så langt ned efter vand i jorden. Derfor kræver det meget vanding og er hårdt for planterne at blive omplantet på denne årstid, hvor deres behov for vand er størst, og det gælder om at holde jorden omkring rodklumpen fugtig. Klip eventuelt stauderne ned, særligt hvis de er lige ved at gå i blomst, inden du planter dem, så de har en mindre top, de skal forsyne med vand. Hvis det er muligt, er det bedre at vente til september med at plante eller flytte stauder.

Hvordan bekæmper jeg skvalderkål?

I haverådgivningen får vi altid mange spørgsmål om skvalderkål, og om der ikke findes en nem metode at bekæmpe dem med. Det gør der ikke, og vi fraråder gift til at bekæmpe skvalderkål. Med skvalderkålen gælder det gamle ordsprog: Vælg dine kampe med omhu. For den er umulig at komme helt af med, hvis du har rigtig meget skvalderkål. Drop derfor ambitionen om at komme al skvalderkål i hele haven til livs og brug i stedet kræfterne på et eller få områder. Har du et bed, som er meget inficeret af skvalderkål, er den nemmeste metode at nedlægge bedet, etablere græsplæne og klippe græsset jævnligt de næste tre-fire år, hvorefter bedet kan genetableres. Skvalderkål tåler ikke at blive klippet ned hver eller hver anden uge og vil til sidst ikke kunne sætte nye skud. Skvalderkålen snor sig ind om rødderne på andre planter. Hvis du vil flytte planter fra et inficeret bed, er det derfor en god ide at grave dem op og sætte dem i karantæne i potter for at se, om der kommer skvalderkål op, før man flytter dem til et andet bed. Man kan også dække det inficerede bed til med en kraftig ukrudtsdug i to år. Det hindrer planten i at samle ny energi. Men det er ikke så pænt, og derfor er der ikke så mange, der vælger denne løsning. Vil du hellere bekæmpe skvalderkålen i bedet, er det en god idé at grave jorden igennem, tidligt på sæsonen og fjerne så mange rødder som muligt. De skud, der så kommer, kan man hurtigt hive op. Det kræver, at man er vedholdende, men uanset hvor grundigt du går til værks, skal du være forberedt på, at det ikke er muligt at få det hele med.

Lader du skvalderkålen være, er det en plante med fine blomster, som mange insekter nyder godt af. Skvalderkål breder sig primært gennem rødder. Derfor er det en fordel, hvis man kan klippe rundt om dem med græsslåmaskinen, for så forhindrer man dem i at brede sig til resten af haven. På den måde kan man afgrænse den i enkelte bede eller hjørner og lade planten være en del af haven.

Læs mere om skvalderkål her.

Hvordan bekæmper jeg dræbersnegle?

Der findes flere metoder, og det betaler sig at bruge flere af dem samtidig for at komme problemet til livs. Start tidligt på sæsonen, mens sneglene er små. Gå tur i haven hver aften og saml dem sammen i en spand og hæld kogende vand over eller klip dem over. Vær ekstra opmærksom på æg og sneglekolonier i havens fugtige og skyggefulde hjørner og bekæmp dem sammen med dine naboer. På højbede eller rundt om køkkenhaven kan der monteres sneglehegn, som sneglene har svært ved at passere, og er der mange snegle, kan det være en god idé at supplere med sneglekorn. Sneglegift er godkendt til økologisk brug og må gerne bruges, hvis man dyrker økologisk – sneglekorn består hovedsageligt af hvedemel og jern og er ikke farligt for børn eller hunde, katte og andre dyr. Men vær opmærksom på, at alle snegle kan lide at spise det – også de gavnlige snegle i haven. Vil man gerne undgå at snegle med hus spiser giften, kan sneglekornene lægges under en flise, der er hævet ca. 1 cm – her kan dræbersneglene komme under, mens snegle med hus ikke kan komme ind. Snegle elsker især hosta og georginer, så hvis man har mange dræbersnegle i haven, kan det være en idé enten at droppe de planter, eller at sætte sneglehegn omkring dem.

Hvorfor revner kirsebærrene?

Det er et kendt problem, at kirsebær kan revne, hvis der er meget regn i deres sidste udviklingsfase. De optager vand, og på det tidspunkt kan det ydre skind ikke give sig særlig meget, og derfor revner de. Nogle sorter har mere tendens til at revne end andre – blandt andet ’Stella’, som er en af de mest dyrkede sorter herhjemme. Der er ikke så meget at gøre, for kirsebær smager ikke så godt, hvis de ikke er helt modne, og derfor giver det ikke mening at plukke dem tidligere. Men skal man plante et nyt kirsebærtræ, kan man gå efter en sort, der er mindre tilbøjelig til at revne – det gælder blandt andet sorterne ’Sweetheart’ og ’Skeena’.

Hvordan bekæmper jeg ukrudt mellem fliserne uden brug af gift?

Ukrudtsfri belægninger holder længere, og hyppig fejning af fliserne og fyldte fuger er den bedste metode til at undgå ukrudtet. Vokser der alligevel lidt frem, er den bedste måde at bekæmpe det på med gasbrænder eller en fugerenser, hvor man kratter planten op med rødder. Man kan også håndluge, men på den måde er det svært at få rodsystemet med op. Er det en lille terrasse, er kogende vand en glimrende metode – det får cellerne i planten til at klaske sammen. Skal der bygges ny terrasse, kan den anlægges med faste fuger, hvor ukrudtet ikke kan få fat. Det betaler sig at holde terrassen fri for ukrudt, for planter mellem fliserne får stenene til at rykke sig, og belægningen holder ikke lige så længe. Husk at hælde sand i fugerne, når der er luget, så ukrudtet ikke kan spire.

Flere havespørgsmål?

Er du også blevet glad for at gå i haven, men har mange havespørgsmål? Så kom med og dyrk haveglæden i godt selskab. Haveselskabet er en nonprofit forening af 30.000 haveejere. Vi er lige så forskellige som vores haver – men haveglæden, den deler vi. Læs mere og få måske svar på flere af dine havespørgsmål på haveselskabet.dk. Haveselskabet udgiver medlemsmagasinet HAVEN, der udsendes 10 gange om året til alle medlemmer.