Indbrudstyv fanget af politihund
Ved et indbrud på Pihlkjærsvej i Højbjerg blev en 26-årig gerningsmand natten til lørdag anholdt på friske spor tæt på stedet.
Villaens indehaver var bortrejset, men havde via alarm og overvågning på sin mobiltelefon set, at der var to gerningsmænd inde i huset.
Politiet blev kontaktet og en hundepatrulje bemærkede kort efter en mand, der satte i løb da han så patruljen.
Han blev råbt an, men valgte at fortsætte sin flugt. En politihund blev sendt efter og kort efter måtte den 26-årige konstatere, at en politihund alligevel er hurtigere. Manden standsede op og lod sig anholde uden yderligere.
Der er fortsat en medgerningsmand på fri fod, der beskrives som:
Mand, ung, slank af bygning, almindelig højde, brun i huden og iført et mørkere dynejakke med syninger på tværs samt sorte handsker.
Østjyllands politi vil gerne i kontakt med borgere, der måtte have oplysninger til sagen.
Kommentarer