Kokain, hash og kontanter beslaglagt

Østjyllands Politis specialpatrulje reagerede torsdag kl. 16.30 på et tip og tog hen til en adresse i Risskov.
Da betjentene stod ved døren, kunne de tydeligt lugte hash, og da de blev lukket ind på stedet, foretog de en ransagning og visiterede den 27-årige mand, der befandt sig i lejligheden.
Under ransagningen fandt betjentene både salgsposer med hash, skunk, kokain og dopingmidler.
Ud over stofferne blev beslaglagde politiet også nogle tusinde kroner i kontanter.
Den 27-årige blev anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.
Kommentarer