112

Kvinde sigtet for salg af hash fra lejlighed i Aarhus N

Torsdag kl. 20.36 var Østjyllands Politis specialpatrulje forbi en adresse i Aarhus N, hvor de havde mistanke om, at der blev opbevaret og solgt narkotika. Da der ikke var nogen personer i lejligheden, blev den 23-årige kvindelige beboer kontaktet telefonisk og gjort opmærksom på, at politiet ville ransage stedet.

Under ransagningen fandt betjentene en større mængde hash, hvoraf en del var fordelt i flere salgsposer. Der blev desuden fundet en digitalvægt og flere tomme salgsposer, der også indikerede, at der blev solgt hash fra lejligheden.

Den 23-årige kvindelige beboer blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.

Kommentarer