112

Mand bortvist fra bosted to gange på en formiddag

Søndag kl. 9.40 kørte en patrulje til et forsorgshjem på Gøteborg Allé, hvor en 37-årig mand nægtede at forlade stedet. Personalet ville gerne have ham bortvist, da han virkede påvirket og havde råbt af personalet. Da betjentene tog kontakt til manden, nægtede han først at opgive sine oplysninger, og gav dem derefter et forkert personnummer. Han blev derfor anholdt og sigtet for at give forkerte oplysninger, og derefter bortvist fra stedet.

Allerede kl. 10.41 var han dog vendt tilbage, og personalet fortalte, at han havde taget i dørhåndtagene og råbt foran adressen til beboere og personale. Da betjentene igen tog kontakt til ham, forsøgte den 37-årige at løbe fra stedet, men blev kort efter standset, anholdt og sigtet for at overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Kommentarer