112

Ni klip og en frakendelse under færdselskontrol i Aarhus V

Foto: Rådet for Sikker Trafik.

Østjyllands Politis færdselsafdeling var lørdag aften på kontrol i den vestlige del af Aarhus, hvor betjentene blandt andet målte hastighed. 

Ni bilister kan se frem til et klip i kørekortet for at have kørt for stærkt, og en enkelt står til en betinget frakendelse af kørekortet. Derudover blev der uddelt 12 sigtelser for andre forseelser. 

Under indsatsen traf nogle betjente tilfældigvis en ung mand ved en bil, og han havde ikke videre lyst til at tale med politiet. Han stak af fra stedet til fods, og undervejs tabte han en machete, som politiet beslaglagde. 

Færdselsindsatsen endte med følgende resultat: 

• 9 hastighed klip

• 1 hastighed til betinget frakendelse

• 1 hastighed

• 2 lov om euforiserende stoffer

• 2 manglende anvendelse af sikkerhedssele

• 2 anvendelse af el løbehjul uden hjelm

• 1 ikke hold til højre på vejen

• 1 kørsel uden førerret

• 1 manglende lygteføring

• 1 privat anvendelse af erhvervskøretøj

• 1 lejekontrakt ej medbragt i lejekøretøj

Kommentarer