Sådan vælger du den rette betalingsløsning til din webshop
Artiklen er sponsoreret
Er du ved at sætte en webshop op, skal du have en betalingsløsning – ellers bliver din webshop jo bare til et online katalog. Allerførst kan du grovsortere i betalingssystemer ud fra, om de rent faktisk understøtter det webshopsystem, du bruger. Det skulle gerne give sig selv, at du ikke har grund til at smide penge efter en betalingsløsning, du ikke kan bruge. Men hvad skal du så tænke på herefter?
Lad kunden bruge sin foretrukne betalingsmetode
Nu skifter det meget, hvilke betalingsmetoder kunder benytter sig af. Nogle bruger Dankort, mens andre bruger fx MasterCard, MobilePay eller Apple Pay – bl.a. kan det sted, folk handler fra, spille en rolle, hvad angår deres foretrukne betalingsmetode. Den optimale betalingsløsning giver kunder mulighed for at bruge den betalingsmetode, de lyster. Hav dette for øje ved valg af betalingsløsning.
Er der god support at hente, når noget er i udu?
Du skal vide, at supporten er god. Meget kan i tide og utide gå galt med en betalingsløsning, hvor det enten er hos dig, hos udbyderen af betalingsløsningen eller hos en tredjepart, problemet ligger. I sådan en situation skal du vide, hvem du tager fat i, om du kan få support døgnet rundt, og du bør også kende til forskellige udbyderes renommé. Her er bl.a. word-of-mouth værd at tage lidt alvorligt.
Fungerer din betalingsløsning også godt på mobilen?
Har du stået med det at skulle designe din websides visuelle udtryk selv, så kender du sikkert til det lige at skulle tjekke, om din side også ser god ud på mobile enheder, for det er ikke en selvfølge. Når du integrerer en betalingsløsning til din webshop, gør det samme sig gældende: Tjek, om din valgte løsning er lige så brugervenlig på mobilen, som den er på en bærbar. Ellers så bør du handle på det.
Kommentarer