Smed pose med narko ud af vinduet
Tirsdag kl. 16.43 tog en patrulje kontakt til en bil, der holdt stille i krydset mellem Vorregårds Alle og Solhvervsvej i Aarhus.
I bilen sad fire mænd på hhv. 18, 18, 20 og 31 år.
Den 18-årige mand, som var passager på forsædet, sad med armen ude af vinduet.
I hånden holdt han en pose med skunk og hash pakket i salgsposer, som han lod falde ned under bilen, da betjentene tog kontakt.
Alle fire mænd blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.
Kommentarer