112

To mænd anholdt – skubbede til dørmænd

Nogle dørmænd tilkaldte tidligt torsdag morgen kl. 4.34 politiet efter, at nogle mænd havde skabt uro ved en beværtning på Fiskergyde i Aarhus C. 

Ifølge dørmændene havde en mand flere gange forsøgt at komme ind på beværtningen, selvom han ikke kunne fremvise coronapas. Da han var blevet afvist nogle gange, havde han skubbet til en dørmand, hvorefter han var blevet tilbageholdt. 

Det skabte utilfredshed blandt mandens venner, som blev aggressive, og den ene endte også med at blive holdt tilbage, da han skubbede til en anden dørmand. 

Da politiet kom frem, havde flere mænd forsamlet sig foran beværtningen, hvor de råbte af dørmændene. Patruljen fik sendt flokken væk og anholdt de to tilbageholdte personer – to 30-årige mænd. Begge blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen. 

Den ene af mændene havde en mindre mængde hash i lommen, og han blev derfor også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Kommentarer