112

To mænd var klar til slagsmål

Natten til tirsdag kl. 00.47 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en beværtning på Rosensgade i Aarhus C, der havde problemer med en gæst, der ikke ville forlade stedet. Da patruljen ankom til stedet, så betjentene to mænd, der var ved at komme op at slås på gaden foran beværtningen.

Betjentene forsøgte at skille de to mænd ad, men det havde ikke den store effekt. Til sidst lykkedes det dog betjentene at få ro på situationen, og anmelderen kom og udpegede den yngste af de to mænd, som ham, der også havde lavet ballade på beværtningen.

Begge mænd på 31 og 51 år blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden ved at have forsøgt at indlade sig i slagsmål. Den 51-årige mand blev herefter bortvist fra stedet, mens den 31-årige mand blev anholdt og fik lov at tilbringe resten af natten til detentionen.

Kommentarer